Flygt

flygt_web1600Som så mange andre danskere må Poul Henningsen og Arne Jacobsen flygte til Sverige da besættelsesmagten natten til den 1. oktober 1943 indleder jagten på jøder, kommunister og andre på kant med nazisterne. PH, fordi han er på kant. Arne Jacobsen, fordi han er jøde.

Skæbnen vil, at de – to af Danmarkshistoriens største arkitekter – flygter i den samme lille robåd over sundet fra Skodsborg strand til Landskrona denne råkolde, våde og blæsende nat. Foruden de to arkitekter og deres koner er eneste medpassager en ung jødisk ingeniør og kaproer – Herbert Marcus – der trækker det hårdeste læs med at ro selskabet over Øresund.

Under disse ekstreme omstændigheder udspiller der sig et drama, hvor bølgerne i bogstaveligste forstand går højt. Mellem skumsprøjt og tyske projektører tager de to arkitekter fat i en diskussion om livet under besættelsen og om, hvilket ansvar man har som menneske og formgivende kunstner. Det bliver til en diskussion om arkitekturens, kunstens og det enkelte menneskes ansvar i en verden i krig.

PH om Arne Jacobsens store nye SAS hotel
“En blændende gennemført, let og elegant og fuldkommen ligegyldig løsning … en slags direktørpop, der ikke kommer til at lave verden et komma om.”

Medvirkende Pelle Nordhøj Kann, Rolf Hansen + Hanna Englund (cellist), Marie Bessesen (klarinettist) og Cille Buch (sanger). Senere i spilleperioden vil det være Kirstine Pedersen (cellist), Anna Klett (klarinettist) og Idil Alpsoy (sanger).

  • Instruktør: Jacob Schjødt
  • Dramatiker: Line Mørkeby
  • Scenograf: Sir Grand Lear
  • Lyddesign: Martin Danielsen
  • Komponist: Nikolaj Busk
  • Producent: Christine Worre Kann
  • Koncept og idé: Det Flydende Teater

Anmeldelser:

Ungt teaterblod: 4 stjerner

GregersDH: 3 stjerner

Sceneblog: 5 stjerner

Tekst på denne side er hentet fra teatergrad.dk

 

Reklamer

Reumertnomineringer 2018

Line er offentliggjort som nomineret til Årets Reumert som årets dramatiker for forestillingen “Jeg løber”.

Samme forestilling er nomineret til årets særpris.

Fritz Hansen folket

Fritz_1920x1080.jpg

 

De kulturradikale har domineret det danske åndsliv i mere end hundrede år. De har skrevet litteraturen, de har udviklet vores medier, de har designet vores møbler, og de har skabt det danske frisind og udsyn.

Men nu skælver jorden. De kulturradikale bliver kaldt pladderhumanister, bedrevidende og verdensfjerne. De tidligere bannerførere er blevet en truet race.

Mungo Park fremkalder nu Brandes-brødrene, Poul Henningsen, Klaus Rifbjerg, alle Politikens chefredaktører, arkitekterne, musikerne og forfatterne til kamp på Fritz Hansens Vej. Kan fordums storhed generobres, eller er vi vidne til landets sidste humanister?

I en fri fortolkning af den kulturradikale danmarkshistorie samles hele Mungo Parks ensemble og spørger, hvem Fritz Hansen-folket er i dag – efter en jazztid.

  • Koncept: Lasse Bo Handberg
  • Iscenesættelse:  Kamilla Bach Mortensen
  • Dramatikere:  Line Mørkeby og Lasse Bo Handberg
  • Scenograf:  Nadia Nabil
  • Medvirkende: Marianne Mortensen,  Henrik Prip, Anders Budde Christensen,  Mads Hjulmand,  Nana Morks,  Jonas Munck Hansen
  • Musiker:  Morten Ærø
  • Koreograf: Anja Gaardbo
  • Lyddesigner: Rasmus Overgaard Hansen
  • Lysdesigner: Jacob H.S. Rasmussen
  • Producent:  Anne Sophie Fogedby

anmed.png

 

Human nature

human nature

Kan vi leve vores moderne liv, med karriere, perfekt familie og alle de statussymboler vi omgiver os med uden at miste jordforbindelsen? Helt konkret. Forbindelsen til den jord, der er fundamentet for alt liv. Vil vi kunne slippe af med en god del af verdens problemer, hvis vi som mennesker er mere bevidste om, at vi rent faktisk selv ér natur? Dét er nogle af de spørgsmål, forestillingen rejser, når den spiller på Teater Katapult i hele september måned. For det er ikke en dystopisk fremtidsvision, om hvor sort fremtiden ser ud, slet ikke. Forestillingen er en undersøgelse af, om vi hver især kan nærme os et liv i balance og med en genoprettet forbindelse til den øvrige natur. Human Nature påstår ikke, at vi skal tilbage til naturen og leve som stenaldermennesker, slet ikke. Men måske skal vi finde en ny og konstruktiv måde at leve med naturen på – forbinde os til den, hvis vi skal overleve som art.

BINAURAL LYD OG OMFATTENDE SCENOGRAFI
Human Nature får en lydkulisse skabt af binaural lyd – populært kaldet 3D-lyd . Publikum har hovedtelefoner på under hele forestillingen og oplever et lydspor, der blander skuespillernes stemmer med præindspillet lyd og den binaurale lyd, der formidles live fra specialmikrofoner på scenen. Det giver en helt speciel 3D-fornemmelse, som trækker publikum ind i hovedet på skuespillerne og naturen helt ind i hovedet på publikum.

Scenografien fylder scenerummet helt ud. En buet trækonstruktion fyldt med 9 ton sand, dominerer salen fra publikums fødder til mørket oppe under loftet bagerst i rummet. Og samtidig bliver scenografien lærred for avancerede projektioner af stemningsskabende visuals.

MANGE LAG
Forestillingens tre fysiske roller besættes af Nukâka Coster-Waldau, Lisbeth Sonne Andersen og Robert Reinhold. På overfladen handler forestillingen om et parforhold, hvor to forskellige forhold til naturen clasher. Det handler om, i en moderne verden, at balancere ansvar, normer, forventninger og forpligtelser samtidig med at forbindelsen til naturen søges genoprettet. Den kvindelige hovedrolle, spillet af Nukâka Coster-Waldau arbejder som kurator på et museum, og hendes mand, spillet af Robert Reinhold, er neurokirurg. De repræsenterer to vidt forskellige men meget genkendelige forhold til natur og biologi. Da kvindens mor dør arver de hendes hus – kvindens barndomshjem – ude i en skov og flytter ud i huset.

Kvinden søger at finde og genetablere et balanceret forhold til naturen, mens hendes mand repræsenterer et mere klassisk moderne syn på naturen som kultur underlagt retningslinjer udstukket af mennesker. Det er tematikken – på overfladen. Men manuskriptet og mødet med den tredje rolle, spillet af Lisbeth Sonne Andersen; en uhåndgribelig størrelse – måske naturen – giver forestillingen en anderledes åndelig vinkel.

  • Medvirkende: Nukâka Coster-Waldau, Lisbeth Sonne Andersen og Robert Reinhold.
  • Manuskript: Line Mørkeby.
  • Instruktør: Petra Berg Holbek.
  • Scenograf, kostume- og videodesigner: Igor Vasiljev.
  • Lyddesign/kompositioner: Kristian Hverring.
  • Lysdesign: Anders Kjems.
  • Dramaturger: Tine Ilum, Ann Sofie Oxenvad.
  • Dramatiker steds-specifikke lyddramaer: Julie Petrine Glargaard.
  • Stemmer til site-specifikt lyddrama ved Oddesund: Johannes Lilleøre m.fl.
  • Producer og kunstnerisk ledelse: Torben Dahl.
  • Projektleder: Karen Nordentoft.

Projektpartnere: Redia a/s (udvikling af app). Live Theatre (sparring på dramatisk tekst). Struer Museum (research og site-specifikke ruter i Struer). Struer Kommune/Lydens by og Oddesund-projektet. Lydfestivalen Struer Tracks. Apollon Struer (live-stream af forestillingen til biografen). Aarhus2017 og Aarhus Folkeuniversitet og Danmarks Naturfredningsforening (debatarrangementer). Teater Grob, (gæstespil i KBH).

SPILLEPERIODE
Teater Katapult, Aarhus:
7.-29. september

Teater GROB, København:
5.-13. oktober

VARIGHED
70 min.

Teksten på denne side er hentet fra katapult.dk

Anmeldelser:

Århus Stifttidende: 5 stjerner

Jyllandsposten

Kulturkongen: 4 stjerner

Ungtblod: 3 stjerner

SKAM teaterversion EVA

Spilleperiode: 15. september – 28. oktober 2017

Medvirkende: Sylvester Byder, Frieda Krøgholt, Asil Al-Asadi, Mathias Käki, Sofie Salée, Jonathan Stahlschmidt, Nanna Finding Koppel, Karla Rosendahl Rasmussen

  • Instruktør: Martin Lyngbo
  • Scenograf: Jon Stephensen
  • Bearbejdelse: Line Mørkeby

Anmeldelser