Fritz Hansen folket

Fritz_1920x1080.jpg

 

De kulturradikale har domineret det danske åndsliv i mere end hundrede år. De har skrevet litteraturen, de har udviklet vores medier, de har designet vores møbler, og de har skabt det danske frisind og udsyn.

Men nu skælver jorden. De kulturradikale bliver kaldt pladderhumanister, bedrevidende og verdensfjerne. De tidligere bannerførere er blevet en truet race.

Mungo Park fremkalder nu Brandes-brødrene, Poul Henningsen, Klaus Rifbjerg, alle Politikens chefredaktører, arkitekterne, musikerne og forfatterne til kamp på Fritz Hansens Vej. Kan fordums storhed generobres, eller er vi vidne til landets sidste humanister?

I en fri fortolkning af den kulturradikale danmarkshistorie samles hele Mungo Parks ensemble og spørger, hvem Fritz Hansen-folket er i dag – efter en jazztid.

  • Koncept: Lasse Bo Handberg
  • Iscenesættelse:  Kamilla Bach Mortensen
  • Dramatikere:  Line Mørkeby og Lasse Bo Handberg
  • Scenograf:  Nadia Nabil
  • Medvirkende: Marianne Mortensen,  Henrik Prip, Anders Budde Christensen,  Mads Hjulmand,  Nana Morks,  Jonas Munck Hansen
  • Musiker:  Morten Ærø
  • Koreograf: Anja Gaardbo
  • Lyddesigner: Rasmus Overgaard Hansen
  • Lysdesigner: Jacob H.S. Rasmussen
  • Producent:  Anne Sophie Fogedby

anmed.png

 

Reklamer

Human nature

human nature

Kan vi leve vores moderne liv, med karriere, perfekt familie og alle de statussymboler vi omgiver os med uden at miste jordforbindelsen? Helt konkret. Forbindelsen til den jord, der er fundamentet for alt liv. Vil vi kunne slippe af med en god del af verdens problemer, hvis vi som mennesker er mere bevidste om, at vi rent faktisk selv ér natur? Dét er nogle af de spørgsmål, forestillingen rejser, når den spiller på Teater Katapult i hele september måned. For det er ikke en dystopisk fremtidsvision, om hvor sort fremtiden ser ud, slet ikke. Forestillingen er en undersøgelse af, om vi hver især kan nærme os et liv i balance og med en genoprettet forbindelse til den øvrige natur. Human Nature påstår ikke, at vi skal tilbage til naturen og leve som stenaldermennesker, slet ikke. Men måske skal vi finde en ny og konstruktiv måde at leve med naturen på – forbinde os til den, hvis vi skal overleve som art.

BINAURAL LYD OG OMFATTENDE SCENOGRAFI
Human Nature får en lydkulisse skabt af binaural lyd – populært kaldet 3D-lyd . Publikum har hovedtelefoner på under hele forestillingen og oplever et lydspor, der blander skuespillernes stemmer med præindspillet lyd og den binaurale lyd, der formidles live fra specialmikrofoner på scenen. Det giver en helt speciel 3D-fornemmelse, som trækker publikum ind i hovedet på skuespillerne og naturen helt ind i hovedet på publikum.

Scenografien fylder scenerummet helt ud. En buet trækonstruktion fyldt med 9 ton sand, dominerer salen fra publikums fødder til mørket oppe under loftet bagerst i rummet. Og samtidig bliver scenografien lærred for avancerede projektioner af stemningsskabende visuals.

MANGE LAG
Forestillingens tre fysiske roller besættes af Nukâka Coster-Waldau, Lisbeth Sonne Andersen og Robert Reinhold. På overfladen handler forestillingen om et parforhold, hvor to forskellige forhold til naturen clasher. Det handler om, i en moderne verden, at balancere ansvar, normer, forventninger og forpligtelser samtidig med at forbindelsen til naturen søges genoprettet. Den kvindelige hovedrolle, spillet af Nukâka Coster-Waldau arbejder som kurator på et museum, og hendes mand, spillet af Robert Reinhold, er neurokirurg. De repræsenterer to vidt forskellige men meget genkendelige forhold til natur og biologi. Da kvindens mor dør arver de hendes hus – kvindens barndomshjem – ude i en skov og flytter ud i huset.

Kvinden søger at finde og genetablere et balanceret forhold til naturen, mens hendes mand repræsenterer et mere klassisk moderne syn på naturen som kultur underlagt retningslinjer udstukket af mennesker. Det er tematikken – på overfladen. Men manuskriptet og mødet med den tredje rolle, spillet af Lisbeth Sonne Andersen; en uhåndgribelig størrelse – måske naturen – giver forestillingen en anderledes åndelig vinkel.

  • Medvirkende: Nukâka Coster-Waldau, Lisbeth Sonne Andersen og Robert Reinhold.
  • Manuskript: Line Mørkeby.
  • Instruktør: Petra Berg Holbek.
  • Scenograf, kostume- og videodesigner: Igor Vasiljev.
  • Lyddesign/kompositioner: Kristian Hverring.
  • Lysdesign: Anders Kjems.
  • Dramaturger: Tine Ilum, Ann Sofie Oxenvad.
  • Dramatiker steds-specifikke lyddramaer: Julie Petrine Glargaard.
  • Stemmer til site-specifikt lyddrama ved Oddesund: Johannes Lilleøre m.fl.
  • Producer og kunstnerisk ledelse: Torben Dahl.
  • Projektleder: Karen Nordentoft.

Projektpartnere: Redia a/s (udvikling af app). Live Theatre (sparring på dramatisk tekst). Struer Museum (research og site-specifikke ruter i Struer). Struer Kommune/Lydens by og Oddesund-projektet. Lydfestivalen Struer Tracks. Apollon Struer (live-stream af forestillingen til biografen). Aarhus2017 og Aarhus Folkeuniversitet og Danmarks Naturfredningsforening (debatarrangementer). Teater Grob, (gæstespil i KBH).

SPILLEPERIODE
Teater Katapult, Aarhus:
7.-29. september

Teater GROB, København:
5.-13. oktober

VARIGHED
70 min.

Teksten på denne side er hentet fra katapult.dk

Anmeldelser:

Århus Stifttidende: 5 stjerner

Jyllandsposten

Kulturkongen: 4 stjerner

Ungtblod: 3 stjerner

SKAM teaterversion EVA

Spilleperiode: 15. september – 28. oktober 2017

Medvirkende: Sylvester Byder, Frieda Krøgholt, Asil Al-Asadi, Mathias Käki, Sofie Salée, Jonathan Stahlschmidt, Nanna Finding Koppel, Karla Rosendahl Rasmussen

  • Instruktør: Martin Lyngbo
  • Scenograf: Jon Stephensen
  • Bearbejdelse: Line Mørkeby

Anmeldelser

Jeg løber

jeg løber

En forestilling om løb, kræft og savn af Line Mørkeby

“Jeg løber” er ny dramatik inspireret af journalist Anders Legarth Schmidts blog af samme navn i Politiken.

En mand begynder at løbe få timer efter, der er blevet slukket for hans kræftsyge 6-årige datters respirator på Rigshospitalet. Han løber, og han kan ikke stoppe igen. For midt i sorgen og det tab og den uretfærdighed, der rammer ham, åbner løbet sig til en tilstand, hvor han føler sig let og fri og stærk. Hvor han kan trække vejret. Og hvor han måske kan komme tættere på sin afdøde datter.

Med udgangspunkt i Anders Legarth Schmidts oplevelser og erfaringer åbner forestillingen for spørgsmålet om, hvordan man overlever at miste et barn. Jeg løber handler om at løbe. Men den handler også om magtesløshed over for sygdom. Og om døden og sorgens rolle i et samfund, der fortrænger døden som et vilkår.

SKUESPILHUSET, Lille Scene, 05.10.2017 – 04.11.2017

  • Skuespiller: Anders Juul
  • Iscenesættelse: Thomas Bendixen
  • Dramatiker: Line Mørkeby
  • Lysdesign: Egil Hansen

Se beskrivelsen af forestillingen og køb billetter fra 16. august 2017 på Det Kongelige Teaters hjemmeside

Anmeldelser:

På Facebook skriver Anders Legarth Schmidt i maj 2017 om forestillingen:

Dramatiker Line Mørkeby har inspireret af min fortælling i Politiken JEG LØBER skabt en forestilling af samme navn, som har premiere på Det Kongelige Teater til oktober. Line kontaktede mig for mere end et år siden med en spændende idé og har siden arbejdet på at få det til at lykkes – selvfølgelig med accept fra Freja, jeg og Politiken. Jeg er spændt på at se resultatet til efteråret. Jeg glæder mig faktisk, men samtidig bliver det selvfølgelig lidt angstprovokerende at se mine ord tolket af et andet menneske. Heldigvis er Line en hamrende dygtig kunstner, så jeg er overbevist om, at hun har skabt et nyt, spændende og seværdigt værk. Iscenesættelse af Thomas Bendixen. Anders Juul løber.

Vi mistede vores datter Ellen 27. september 2013. Jeg begyndte at skrive et par år senere. Fortællingen JEG LØBER er i omkring 50 kapitler, der er samlet på Politikens net.

Line skal skrive “SKAM” til Aveny T

Som første teater i verden er det lykkedes Aveny-T at få lov til at dramatisere SKAM og opføre SKAM på scenen. 

I den kommende sæson kan du derfor opleve to forestillinger baseret på SKAM-trilogien. Evas historie. 

Kærlighedshistorien i forhold til Jonas og hendes kamp for at vinde fodfæste i den nye svære tid på gymnasiet med rygter, fortid og bagvaskelske. William og Noora – en Romeo og Julie-historie tilsyneladende, men med Nooras store problemer med at kunne leve op til det hele.

TV-serien SKAM er en af de bedste ungdomsserier der nogen sinde er skabt. Seriens evne til at beskrive unges verden er unik.

Spilleperiode: 15. september – 28. oktober 2017

Medvirkende: Sylvester Byder, Frieda Krøgholt, Asil Al-Asadi, Mathias Käki, Sofie Salée, Jonathan Stahlschmidt, Nanna Finding Koppel, Karla Rosendahl Rasmussen

  • Instruktør: Martin Lyngbo
  • Scenograf: Jon Stephensen
  • Bearbejdelse: Line Mørkeby

Se Aveny T’s omtale af forestillingen 

Se indslag fra Tv2lorry her

Forældremødet

forældremødet.jpg

  • Instruktør: Rolf Heim
  • Dramatiker: Line Mørkeby
  • Komponist: Sune Skuldbøl Vraa
  • Scenograf/lysdesign: Raphael Solholm
  • Medvirkende: Kitt Maiken Mortensen, Marianne Søndergaard og Betina Grove

En humorfyldt syngende lussing til et stadig mere splittet Danmark

URPREMIERE PÅ BÅDTEATRET I KØBENHAVN DEN 7 APRIL KL 20

Der er forældremøde i 9.b. Jane, Fies mor, har bagt kage og taget kaffe med. Tine, Jaspers mor, drikker bare kaffen og spiser kagen. Der står sociale medier, alkohol, klassekasse og trivsel på dagsordenen, men dagens konflikt mellem Jasper og Fie presser sig på. Den skal nok blive løst. Det er Heidi sikker på. Hun er lærer, nyuddannet og stadig fuld af overskud og gåpåmod.

Men snart flyver der verbale lussinger og absurde anklager gennem luften. De vælter frem, mellem sidebenene og sammenbidte tænder. Alle rækker pænt fingeren i vejret, men peger bagefter direkte på hinanden. Ingen husker de unge det handler om.

Så hvordan skal Fie og Jasper finde deres vej i et klasselokale, en skole, et samfund og en verden, hvor enhver er sig selv nærmest og ingen lytter til hinanden? Hvordan skal de nogensinde kunne mødes, når de voksne ikke engang kan?

Det (u)sunde menneske – en trilogi om at falde
Forældremødet er 3. del af Teatret st. tvs samfundstrilogi.

Vi sender det danske velfærdssamfund til sundhedstjek. Kikker udad. På systemet. På strukturerne. På normerne. Kikker indad. på psyken. På kroppen. Og på spejlbilledet. Hvad er der danske samfund for en størrelse? Er vi på rette vej? Passer vi alle ind? Er vi en helhed? Helhedsskole. Helhedsplan. Helhedsmenneske. Eller hvad?

Hver forestilling kan ses som et enkeltstående værk, men tilsammen danner de vores syn på “det hele”

SygtSund – til alle med et helbred skøjter på samfundets velfærdsoverflade, hos familien Momsen, der står tilsyneladende sikkert på benene, men med et sygeligt og fanatisk dyrket sundhedsideal.

Skakmat – når et menneske falder kradser i samfundets velfærdsoverflade, hos Johan der falder, falder udenfor kassen, falder ud af arbejdsmarkedet og bliver fanget i et sikkerhedsnet, der ikke nødvendigvis kan holde ham.

Forældremødet spejler breden i samfundet til forældremøde i 9b. En humorfyldt syngende lussing til et stadig mere splittet Danmark.

Forestillingen er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst og Wilhelm Hansen Fonden.

Se omtalen af forestillingen på Teater st.tv