Månedsarkiv: juli 2019

The BeatRoots

1_TheBeatRoots_FotografPerMortenAbrahamsen.jpg– et mikrokosmos hvor fællesskab og fælles værdier er sat under pres.

I koncertformat udspiller der sig i »The BeatRoots« en country-komedie om en tragisk tid, hvor fællesskaberne er i opløsning, udfordret af tidens individualisme. Det er en fortælling, der strækker sig fra en bandkrise til den verdensomspændende politiske krise.

I »The BeatRoots« er vi både i teatret og til koncert. Fra dramatikken stjæler vi den medrivende historie, de genkendelige karakterer og den samfundsrelevante tematik og fra koncerten stjæler vi musikken, vildskaben og publikums engagement.

I forestillingen møder vi familiebandet The BeatRoots. Oprindelig spillede de med brødrenes mor, Mama Nellie, som frontfigur til familiefester, vejfester og lokale sammenkomster. Men med Mama Nellies død må de redefinere deres musikalske ståsted og drømme for fremtiden, og det truer sammenholdet og bandets eksistens.

»The BeatRoots« er et mikrokosmos, der afspejler vores verden, hvor fællesskab og fælles værdier er sat under pres. En verden hvor egenrådighed, frihed og selvtilstrækkelighed har erstattet ideen om ”det fælles bedste”.

»The BeatRoots« er ny dansk musikdramatik skrevet af én af tidens eftertragtede dramatikere Line Mørkeby. Mørkeby står også bag Det Flydende Teaters successer »Pagten« og »Grinet og Døden« samt Det Kongelige Teaters »Jeg løber«.

  • Medvirkende Rolf Hansen & Jacob Teglgaard + Christine Worre Kann & Marie Louise von Bülow
  • Instruktør Pelle Nordhøj Kann
  • Dramatiker Line Mørkeby
  • Scenograf Sir Grand Lear
  • Komponist & kapelmester Marie Louise von Bülow
  • Lysdesigner Martin Danielsen Barnung
  • Lyddesigner Janus Jensen
  • Fysisk konsulent Jannik Elkær
  • Musikalsk arrangement The BeatRoots
  • Idé & koncept Teatergrad

Anmeldelser

3 stjerner Ungt teaterblod

5 stjerner Iscene

Danner

danner.png

Historien om grevinde Danner er én af de mest spektakulære i Danmarkshistorien. Louise Christine Rasmussen fødes i 1815 som et uønsket produkt af et patriarkalsk samfund, hvor manden tog, hvad han mente var hans, og kvinden var underlagt hans luner og behov.

Men Louises liv er også fortællingen om en kvinde, som fødes i rendestenen og gør effektivt op med samfundets forventninger. Tidens normer giver hun fanden i og insisterer på at være et frit handlende og tænkende individ. Og så elsker hun to af landets mest magtfulde mænd, avisudgiveren Carl Berling og Kong Frederik 7. Avisudgiveren får hun barn med. Kongen bliver hun gift med.

Det bedre borgerskab stod i kø i forsøg på at ydmyge hende, men grevinden blev trofast stående ved kongens side. Hvor stor indflydelse, hun har haft på ham, er omdiskuteret, men sikkert er det, at enevælden blev ophævet, Danmarks Grundlov underskrevet og de første socialreformer indført i løbet af deres ægteskab. Sikkert er det også, at arven efter hende lever endnu.

På & bag scenen:

  • Medvirkende Rolf Hansen, Brian Hjulmann, Lise Lauenblad + Marie Louise von Bülow & Karen Duelund Guastavino
  • Instruktør Pelle Nordhøj Kann
  • Dramatiker Line Mørkeby
  • Komponist Marie Louise von Bülow
  • Scenograf Johanne Eggert
  • Lysdesigner Martin Danielsen Barnung
  • Koreograf Jannik Elkær
  • Kreativ producent Christine Worre Kann
  • Idé & koncept Det Flydende Teater

Anmeldelser

Ungt Teater Blod: 5 stjerner

Kulturkupeen: 5 stjerner

Iscene: 5 stjerner

GregersDH. 5 stjerner

Politiken: 5 hjerter

Sceneblog: 5 stjerner

Børsen: 6 stjerner